iPhone VR-briller
Hvorfor vælge at købe VR-briller til iPhone? VR-briller til iPhone har bestemt sine ulemper, der er en mindre processor, ringere grafik og dårligere ydeevne, end der er hos rigtig mange af alternativerne: såsom standalone VR-briller, PSVR og PCVR. Men iPhone VR – og VR til smartphones generelt – har bestemt også sine fordele!
VR til Smartphones og iPhone
VR-briller til smartphones og iPhone er med længder den billigste måde at afprøve virtual reality. Det skyldes at langt de fleste af os i dag råder over en smartphone af den ene eller den anden slags. Derfor har man altså allerede en stor del af udstyret på forhånd – det er nemlig din smartphone, der indeholder selve softwaren, mens brillerne bare tillader dig at køre en VR-udgave af de forskellige spil. Så selvom du ikke opnår den fulde spiloplevelse med VR til iPhone, så er det bestemt et forsøg værd, hvis du bare lige vil se, om VR i det hele taget er noget for dig.
Tre VR-briller til iPhone og Smartphone
Jeg har udvalgt tre par VR-briller til dig, som du kan bruge til din iPhone eller smartphone! Som nævnt er vi nede i en prisklasse hvor alle kan være med! VR-brillerne kan benyttes som en sjov gimmick eller som dine første par VR-briller, men husk nu, at de slet ikke kan sammenlignes med kvaliteten på nogle af de mere avancerede modeller!
iPhone VR-briller til vanvittige 13,50kr!
At der overhovedet kan lade sig gøre at lave virtual reality udstyr til så billige penge, kan jeg faktisk ikke forstå. Men VR-brillerne virker faktisk, og kan give en fornemmelse af en form for 3D-dimension. Det er dog ikke et par VR-briller uden sine ulemper, brillerne er lavet af svag plastik, og du skal passe på, at du ikke ødelægger dem. De kan dog foldes sammen, så de fylder mindre og samtidig bliver lidt mindre skrøbelige.
Foldbar VR-brille med 360 grader syn og 3D-funktion
Denne VR-brille er ikke helt lige så billig som den førnævnte, men du kan stadig få brillen for en pris i omegnen af 50kr. Et af de punkter hvor VR-brillerne her er bedre end de førnævnte er, at brillen har justerbare linser. Det er en virkelig vigtig funktion når det kommer til VR, da folks øjne er placeret forskelligt og afstanden mellem øjnene varierer. Derfor er denne brille altså lidt mere avanceret, og kan give en bedre oplevelse.
Bedste VR-briller til iPhone og Smartphone
Disse virtual reality briller er de første på listen, hvor det begynder at ligne noget! Her har du en reel VR-brille, hvor du faktisk kan opleve virtual reality med hænderne fri. Her er der nemlig tale om et VR-headset, der er fastsat rundt om hovedet på dig. Det er altså med afstand det bedste VR-headset på listen her, og til en pris på under 130kr er det klart dette headset jeg vil anbefale til dig, der har lyst til at prøve kræfter med VR, men er lidt for skeptisk til at ville investere flere tusinde kroner i et ’rigtigt’ VR-headset.
Hvorfor vælge VR til iPhone eller Smartphone?
Der er to gode grunde til at vælge VR-briller til iPhone/smartphone, men samtidig også én rigtig god grund til at vælge andre VR-briller. Den ene af de to gode grunde til at gøre det er, at du får markedets klart billigste VR-briller. Alternativt skal du give et par tusinde kr. minimum for at få den bedste VR-oplevelse. Den anden gode grund er, at brillerne er nemme at transportere! Det kan være en udfordring hos nogle af de andre briller, og selvom Oculus Quest 2 er rigtig gode briller ift. Transport, så slår de ikke helt brillerne til iPhone.